Virker det?
Det er bredt accepteret i litteraturen, at tapering som koncept har positiv response på både maksimal styrke og power output. Det er vist i studier med svømmere, løbere, roere & styrkeløftere. Der er, til vores kendskab, ikke udført nogen tapering studier direkte på gymnastik, men vi føler os tilpas sikre, ud fra den eksisterende data fra øvrige sportsgrene, til at konkludere: Ja, tapering virker - og det vil det også gøre i gymnastikken.
Men hvor meget virker det? Er det værd at prioritere?
I et studie udført med håndboldspillere, gennemgik spillerne 10 ugers træningsintervention efterfulgt af 14-dages tapering protokol. Deres peak power og vertikal hop højde blev målt før og efter denne periode. Forskerne fandt en forbedring af peak power på 12,1% og hoppe højde på 4%. Andre studier har endda vist endnu større forbedring, men allerede ved disse procenter synes vi helt sikkert det er værd at prioritere.