Mærker du tomrum efter sådan en periode, hvor der bliver brugt meget tid på forberedelser, samlinger, testkonkurrence osv.?
Da jobbet som landstræner ikke er mit primære arbejde, ”falder” jeg ikke tilbage i et tomrum, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal. Tværtimod falder jeg tilbage til en hverdag, hvor jeg potentielt skal indhente nogle ting, som har været sat på standby under den intense konkurrence periode med landsholdene.
Jeg tror – hvis jeg ikke skulle tilbage til et andet job, når vi kom hjem – at jeg ville bruge tiden på evaluering af forløbet samt udvikling og forberedelse af det næste forløb. På den måde tror jeg ikke jeg ville opleve et tomrum, men mere et rum, hvor der var plads til de store tanker og refleksioner over de ting vi har været igennem, og gennem arbejdet med disse refleksioner påbegynde arbejdet med næste landsholdsprojekt.