Mette Berthelsen del 2. Rejsen med Verdensholdet

I 2. del af vores mini-serie med tidligere verdensholdsgymnast, Mette Berthelsen, kommer du med på rejsen med Verdensholdet. Hør om den første samling, hvordan man forholder sig til at skulle på så lang en rejse, alt det praktiske og om alle de største oplevelser.

Første samling var helt speciel, men virkelig god. Det var specielt, fordi vi allerede mødtes dagen efter, holdet var blevet offentliggjort. Så det hele gik så stærkt, og det var ikke helt gået op for en endnu. Men vi var alle ét stort smil og meget spændte og nysgerrige på det hele.

Tiden gik med en masse lege, at lære hinanden at kende, og lavede en masse gymnastik.

Først og fremmest skulle jeg ikke længere tage stilling til, hvilken kandidatuddannelse, jeg skulle søge optagelse på. Udtagelsen faldt sådan, at jeg den kommende sommer ville færdiggøre min bacheloruddannelse. Umiddelbart efter udtagelsen til Verdensholdet, var der deadline for at søge optagelse på kandidatuddannelse, hvilket vil sige, at alt imens at udtagelsen stod på, skulle jeg tage stilling til, hvilken kandidat jeg ville søge ind på. Hvilket var utrolig svært, for det eneste jeg havde i hovedet var, at jeg gerne ville afsted med Verdensholdet, så jeg var ikke motiveret til at vælge uddannelse.. Men det valg endte jeg heldigvis med ikke at skulle tage endnu.

Økonomien havde jeg fået til at hænge sammen. Vacciner blev der taget hånd om af administrationen for DGI Verdensholdet. Jeg havde et studiejob, mens jeg læste min bachelor, så det var meget naturligt, at det skulle stoppe den sommer. Lejlighedssituationen havde jeg vendt med min veninde, jeg boede sammen med. Det var meget naturligt, at jeg flyttede derfra. Vi havde en anden veninde, der manglede et sted at bo omkring samme tid, så hun overtog. Og allerede på det tidspunkt snakkede min kæreste og jeg om, at vi ville finde noget at bo i sammen, når jeg kom hjem igen.

Hm, det kan føles som om, der er meget der skal holdes styr på og ordnes. Men man er flere i samme båd, så det hjælper at snakke om det og høre, hvad de andre gør. For mit vedkommende, havde jeg gjort mig en masse tanker om det allerede inden jeg vidste, om det blev aktuelt. Men det er bare sådan mit praktiske hoved er skruet sammen. Det hele giver sig selv hen ad vejen, så mit råd er nok at lade være med at fylde hovedet med det hele mens udtagelsen står på – med mindre, at det giver dig ro i sindet.

I første omgang koster det lidt at stille op til udtagelsen, der bl.a. er til kost og logi i udtagelsesweekenden. Bliver man udtaget, ligger der en egenbetaling på omkring 35.000 kr. pr. gymnast. Derudover kommer de lommepenge, man bruger i løbet af turen.

Havde du sparet op inden?
Jeg havde i hvert fald sørget for, at der var penge på kontoen, hvis udfaldet var positivt. Og så havde jeg lavet en god aftale med mine forældre.

Skal hele turen betales på én gang?
Betalingen er delt i to rater, der falder i løbet af foråret.

Bruger man mange lommepenge på rejsen?
Det kommer både an på, hvem man er, og hvad man definerer som ”mange” lommepenge. Man skal huske på, at det er en periode på omkring et år, så man kan starte med at tænke på, hvor mange penge man normal vis bruger på et år. Derudover er det meget forskelligt, hvor mange ting man køber ude på turen, og om det er elektronik eller andre dyre ting, man bruger sine penge på.

Vi begyndte at indøve showet i træningslejren, der startede d. 1. juli 2018.

Ikke som sådan. Selvfølgelig var det vigtigt, at vi huskede på de ting vi lærte hen ad vejen, det var vigtigt at vi havde vores håndredskab i hånden en gang i mellem, og så var det vigtigt at vi var gode ved vores krop – både ved at holde den i gang, men samtidig også at få slappet af og restitueret.

Ja, BGI var vores hjem siden vi startede i træningslejr.

Det var selvfølgelig hårdt. Og meget mærkeligt at sige farvel for så lang tid. Det var især underligt at tænke på, at deres hverdag skulle fortsætte som normalt uden at man var der, mens man selv skulle opleve så meget forskelligt, nyt og anderledes. Men samtidig med at det var lidt hårdt, så glædede jeg mig også bare til at komme afsted. Jeg var spændt, nysgerrig og glad ved tanken om, hvad der ventede os.

Man er jo på arbejde, så uanset om man møder værter, laver workshop eller show, så er man ”på ”og præsentabel overfor de værdier, Verdensholdet står for. Man støder på så mange nye, spændende og anderledes ting, kulturer og oplevelser hele tiden, så selvom det er et ”arbejde”, så er der noget nyt og spændende, der præger det hele tiden. Hen ad vejen bliver det ”hverdag”, at leve og rejse på den måde, men det gør det ikke mindre spændende.

Både og. Vi havde selvfølgelig tidspunkter indimellem i løbet af en dag, hvor der var ”fri tid” til egen disponering, men sammenlagt på rejsen havde vi kun omkring 13 hele fridage på egen hånd. Men vi har selvfølgelig oplevet en hel masse ting, steder og anderledes kulturer i hvert land, vi har bare som regel oplevet det mens vi var på ”arbejde”.

Det er virkelig et svært spørgsmål. Der var mange fede oplevelser. Nogen af de fedeste oplevelser for mig, er dem jeg ikke ville kunne opleve på en hvilken som helst anden rejse.

Måden vi blev modtaget og behandlet i de forskellige lande og kulturer. Den enorme begejstring og ros for det arbejde, vi rejste rundt med. Og den enorme glæde, vi mødte alle steder. Det var noget helt særligt.

Lige fra starten har der været fokus på det sociale, fællesskabet og sammenholdet. Trænerne har været gode til at dyrke det, og vi gymnaster var åbne og nysgerrige på det fra start. I løbet af træningslejren blev forholdet styrket endnu mere og vi blev tættere i takt med, at vi brugte så mange timer sammen, trænede op sammen til et fælles produkt, glædede os til alt det vi skulle opleve sammen, og vi var sammen både når det var hårdt og når det var sjovt. Derfra blev forholdet stærkere og stærkere i takt med alle de oplevelser vi fik sammen. Det bliver ens familie.

Vores forhold gymnaster og trænere imellem kan beskrives med tillid, gensidig respekt, øjenhøjde og en hel masse fis og ballade.

Det var til tider svært, for man ville gerne være alle steder på én gang, og man ville helst ikke skuffe nogen, ved at prioritere noget andet højere. Men jeg er heldig, at jeg har en familie, en kæreste og nogle gode venner, der støttede mig 100% og forstod, hvad jeg lavede og hvor meget jeg brændte for det. Det gjorde det helt sikkert nemmere.

Det var vemodigt. Og mærkeligt. Nu havde vi gjort det så mange gange, så mange steder, og i mange forskellige situationer, og nu skulle vi ikke gøre det mere. Vores sidste fulde show var i Musikhuset i Århus, som var vemodigt, fordi det var sidste fulde show på den måde, vi kendte det. Men ugen efter skulle vi til Gymnastrada i Østrig, så det var samtidig velvidende om, at vi ikke var helt færdige endnu.

Til Gymnastrada havde vi små shows, og det sidste var også mærkeligt og vemodigt, men på en anden måde, for nu var vi helt færdige.. Det var med blandede følelser, for samtidig var vi pisse stolte af alt det, vi havde oplevet og været igennem sammen. Og selvom det var sidste show for os, så var vi slet ikke færdige med hinanden, tværtimod. Udover oplevelserne, var man nu også det sammenhold og de venskaber rigere.

Hm, jeg tror ikke jeg vil beskrive det som et tomrum. Jeg har nydt alt det der er sket, og jeg kunne sagtens være sammen med de mennesker længere tid. Men samtidig havde jeg også en familie, en kæreste og nogle venner hjemme, som jeg har haft et kæmpe savn til, og som jeg glædede mig til at bruge tid sammen med igen. Og et liv og en normal hverdag, der skulle fortsætte. Udover at jeg havde travlt med at flytte, startede jeg også nyt job umiddelbart efter vi stoppede med Verdensholdet.

Jeg tog undervejs på rejsen en beslutning om, at jeg ikke har travlt med at tage min kandidatuddannelse, så jeg tog chancen og søgte job som efterskolelærer. Jeg skulle starte job som gymnastiklærer på Flemming Efterskole umiddelbart efter vi sluttede, og det glædede jeg mig meget til at komme i gang med. Så alt i alt var det trist at slutte, men det var mest tanken om, at alt det man havde været igennem og oplevet, nu var slut. Jeg glædede mig over de nye spændende ting, der ventede.

En oplevelse for livet, der både er hård, fantastisk, uforudsigelig og givende på rigtig mange måder!