Benjamin Kjær

Han vil gerne blive huskes, ikke kun for sine springevner, men også som en der er et godt eksempel og kan være med til at udvikle andre.
Benjamin Kjær er en af landets allerbedste atleter inden for stortrampolin, træner 5-6 gange i ugen og til maj skal han repræsentere Danmark ved EM i Sverige. Vi har fået en snak med Benjamin om hans liv med gymnastik, de største oplevelser, fællesskab og hvad tøjet betyder for ham som gymnast.

Navn: Benjamin Yorklai Salo Kjær
Alder: 21
By: Københan (Oprindelig fra Næstved)
Gymnastikgren og klub: Trampolin i Haslev TT
Yndlingsspring: V tripple back
Største præstation: European games final 2019
Beskæftigelse/studie: Studerer til softwareingenør / Arbejder i Elgiganten / Egen virksomhed med mobilreperation (@kjaertorepair på Instagram)

- Hvorfor startede du til gymnastik?
Jeg havde en have trampolin i mange år og lærte mig selv de fleste basale spring. Min far syntes til sidst det blev lidt for farligt, så han tilmeldte mig en trampolin klub på min skole.

- Hvornår startede du?
Jeg startede til trampolin i sommeren 2009 i Haslev TT. Jeg havde tilbragt det forgangene år i KIF Kildemarken i Næstved, på et ikke konkurrence dygtigt hold.

- Hvornår startede du med at konkurrere?
Jeg startede umiddelbart med det samme da jeg ankom til Haslev TT. Havde min første konkurrence efter en måned hvor jeg blev nr 4 i synkron ved Dancup 4.

- Har du altid gået til trampolin? – eller har du gået til andre former for gymnastik?
Af gymnastik er trampolin det eneste jeg har gået til og haft interesse for. Tideligere har jeg lavet både svømning og badminton. Badminton var ikke lige min sport, men var på konkurrenceholdet i svømning de første par år hvor jeg også hoppede trampolin. Da jeg skulle vælge mellem de to, valgte jeg at gå efter trampolin, da jeg syntes det var meget sjovere.

Jeg træner 2 gange mandag. Fra 16-1730 og så igen fra 19-21. Herefter plejer jeg at have ca. en halv times styrketræning
Tirsdag træner jeg fra 1830-20, hvor jeg også plejer at lave styrketræning efter.
Onsdag er jeg inviteret til træning på Amager sammen med Københavns trampolin klub (KTK). Da jeg selv bor på Amager hjælper det meget med min daglige flow
Torsdag træner jeg ikke trampolin, men arbejder i Elgiganten.
Fredag træner jeg fra 17-19. Enkelte gange har jeg også styrketræning her.
Fri i weekenden, hvor jeg arbejder i Elgiganten hver 2. weekend.

En god træning er ikke nødvendigvis den hvor jeg laver flest øvelser, men måske den hvor jeg har det bedste flow i mine spring og kan lave en masse fede kombinationer. Det er heldigvis sjældent jeg har ondt i kroppen, så det er ikke en del af mit fokus.

Det har givet mig sindssygt mange oplevelser. Jeg rejser ca. 5-6 gange om året og ser dele af verdenen som andre aldrig får lov til. Derudover har jeg fået mange venner og bekendtskaber der gør at jeg kan rejse jorden rundt uden nogensinde at skulle tænke ”Hvor skal jeg bo”. Sidste år var jeg på et 2 måneders ophold i Canada, hvor jeg boede lokalt sammen med en af de andre springere og det har givet et venskab for livet.

Fællesskabet betyder rigtig meget. Det skal ikke være nogen hemmelighed at mange af de store profiler stoppede efter VM i 2015, så det at der stadig er et fedt fællesskab i Haslev og trampolin Danmark, betyder at det ikke kun er en sport man går til, men også noget socialt.

Der er ikke noget værre end en dårlig trikot. Jeg har efterhånden haft en del på og det er først nu hvor vi har fået Chopar at jeg rent faktisk har lyst til af have dem på. Rent performance-mæssigt er det meget af det samme. Man vil bare gerne være behagelig når man skal hænge med hovedet nedad i 7 meters højde haha.

Tror jeg ville kunne snakke længe om alle de store oplevelser jeg har fået igennem sporten. Hvis jeg skal kunne udpege den største er det nok at jeg har kunnet bo sammen med en anden atlet i 2 måneder og træne med dem, som var jeg en af deres egne. Tror trampolin er en af de eneste sportsgrene i verdenen hvor man ønsker og håber det bedste for alle. Vi har ingen konkurrenter.

Jeg kan også nævne den gang jeg sad efter en konkurrence i Italien og snakkede med den olympiske mester, Dong Dong helt casual. Vi sad og diskuterede træningsmetoder og han viste mig videoer om hvordan han trænede og hvad han gjorde.

Man skal bare gå efter det og holde de mennesker tætte som er tro ved en. I opstarten var der mange der fortalte mig jeg aldrig ville blive til noget. Der var ikke ret mange der troede på mig dengang. Jeg havde heldigvis en god gruppe venner omkring mig, som bakkede mig op og omvendt. Venner som jeg stadig har i dag, selvom de ikke selv er en del af sporten.

Derudover skal man heller ikke gøre det hvis man ikke kan bide i det sure æble. Der kommer MANGE dårlige træninger men endnu flere gode træninger. Man skal kunne nyde alle dele af vejen.

Da jeg gik på gymnasiet, var det meget nemt. Der var jeg 4 årig Team Danmark studerende på Næstved Gymnasium.  Da man kunne balancere det over 4 år, gav det mig meget mere fritid til alle de ting som også var vigtigt ved gymnasiet.

Nu da jeg er startet på universitetet finder man virkelig ud af at der ikke er nogen kære mor. Underviserne er i store dele ret ligeglade med hvordan det går de studerende, så her handlede det for mig om at finde en god studiegruppe, så vi kan hjælpe hinanden. Jeg er ude og rejse en gang hver anden måned ca., så jeg laver en gang imellem det supplerende til gruppearbejdet og på den måde har de også min ryg når vandet koger over. Jeg er kun på 2. semester så der er heldigvis lang vej igen og rig mulighed for at lærer.

Tideligere har jeg altid sagt at OL er mit mål. Det er det stadig, men tror hellere jeg vil blive den bedste atlet som jeg kan. Ikke kun være en god springer, men samtidig være et godt eksempel for andre og kunne hjælpe andre med at nå topniveauet. En der blev husket, ikke kun for mine springmæssige evner, men også en som var god ved andre.

I skal glæde jer til at se hvad jeg arbejdet på i de mange timer i hallen. Det kommer til at blive en fest hvor 2 års arbejde siden det sidste EM bliver vist frem!