X-COLLECTION

CALCIUM X-COLLECTION 2016

Ida Frost og Maria Ipsen om processen og arbejdet med CALCIUM

Ida Frost og Maria Ipsen om processen og arbejdet med CALCIUM


"Som sidste års X-Collection har det igen været vigtigt at skabe en kollektion, der var autentisk overfor CHOPAR, som gymnastik -og bevægelsesbrand, men som samtidig udfordrede nye materialer, inspirationskilder og hermed opfattelsen af hvad CHOPARs opvisningstøj er og kan.

Vores inspirationskilde kom, som titlen understøtter, fra CALCIUM. Kalk er det mineral, der findes allermest af i kroppen. Kroppen, naturen og bevægelsen i dem begge blev dermed vores omdrejningspunkt for dette års X-Collection.

Vi har leget med hvordan vi inkorporerer farver og nuancer fra naturen og kroppen med Calciums hvide og grå nuancer. Yderligere var Calciums evne til at transformere sig, samt binde sig med andre stoffer en inspiration til hvordan kollektionen på tværs af de tre styles, skulle snakke sammen, bruges og være i stand til at bæres på forskellige måder.
F.eks. bæltet som kan bruges og omformes på forskellige måder, så det både kan bruges som top, bælte eller skørt.

Vi håber I vil tage godt i mod kollektionen."

Maria Ipsen & Ida Frost i samarbejde med CHOPAR.

UPSIDE-DOWN X-COLLECTION 2015

Vi er stolte over at kunne præsentere vores nye X-Collection som vi kalder UPSIDE DOWN.

Kollektionen er udviklet efter et tæt parløb med dansere og designere Ida Frost og Maria Ipsen. Med denne kollektion har vi udfordret grænserne for opvisningsdragter og skabt et inspirationsunivers af ideer og elementer, som du kan tilføje dine fremtidige dragter.

Du kan blive inspireret af mønstre, materialer eller enkeltdele fra kollektionen. Det kan være en af skjorterne, toppene, shortsene eller andre små detaljer. Derefter kan du i samarbejde med CHOPAR skræddersy det tøj, der passer præcis til dit eller jeres hold.  

Ida Frost og Maria Ipsen om processen og arbejdet med UPSIDE-DOWN:

”Det har været vigtigt at skabe noget tøj, der er troværdigt overfor CHOPAR, samtidig med at nytænke forestillingen om, hvad og hvem CHOPAR er. Vi ville nytænke inspirationskilderne i form af abstrakte tanker, der så førte til nye modeller, former, mønstre og materialer.

Luft & jord blev vores udgangspunkt og vores to abstraktionsidéer. CHOPAR er bevægelsestøj, og det gav mening at lege med ordene jord og luft, da det er de elementer, vi som gymnaster, dansere og performere udfolder os i og forholder os til. Derfra kollektionenstitlen UPSIDE-DOWN.

For at holde den røde tråd til CHOPAR, tog vi udgangspunkt i gamle designs, dragter og materialer og førte dem ind i vores Jord & luft univers, hvor vi blandede det med nye materialer.

UPSIDE-DOWN kollektionen er opdelt i 3 linjer:
- faldskærmsmaterialet, hvor vi har arbejdet med elementet luft og volumen.
- Det grove net - hvor jord og rødderne i jorden har været omdrejningspunktet.
- Rib-linjen som vender op og ned på materiale-brug og har lige dele jord og luft i sig.

UPSIDE-DOWN temaet vises i vores kollektions-film, hvor du også kan se hele kollektionen.

Videoen er lavet af Troels Graakjær http://www.graysparrowproductions.c...



2. video i serien om vores X-COLLECTION UPSIDE DOWN



3. video i serien om vores X-COLLECTION UPSIDE DOWN



Åbning SMILstævnet 2015