Fra dansk producent til europæisk sportsbrand

CHOPAR SPORT har sat kursen for de kommende års udvikling. Visionen er at gå fra at være en dansk producent til at blive et europæisk sportsbrand inden for gymnastik, cheerleading og roning.

Nyt navn og nyt logo

Et stærkt samarbejde med kunstner og marketingekspert Peter Ejlerskov har givet ekstra vitalitet til logo og navn. Fremover er navnet derfor kun CHOPAR og det nye logo er udformet som en stjerne med følgeteksten ”Be your best”.

CHOPAR stjernen skal minde hver enkelt idrætsudøver om den magiske følelse af succes, at intet mål er for svært at række ud efter og at alle har en plads i fællesskabet til at funkle.


Det er vores mål at skabe dragter og rammer for den enkelte atlet, hvor vi leverer flotte og spændende kvalitetsdragter, som er tilpasset den enkeltes behov. Uanset om man er et lokalhold, et performancehold eller konkurrenceatlet er målet for den enkelte at gøre sit bedste og heraf følgeteksten ”be your best”.

Lancering til SMILstævnet

Det hele lanceres til SMILstævnet den 23. maj med et brag af et åbningsshow i vores helt nye X-Collection ”UPSIDE DOWN”. Kollektionen er udviklet efter et tæt parløb med dansere og designere Ida Frost og Maria Ipsen. Med denne kollektion har vi udfordret grænserne for opvisningsdragter og skabt et inspirationsunivers af ideer og elementer, som du kan tilføje dine fremtidige dragter. Til showet bliver Ida Frost og Maria Ipsen flankeret af en perlerække af dygtige dansere og gymnaster: Masa Suzuki, Michael Tang, Nana Kjær Regner, Troels Graakjær, Anna Kinoshita og Signe Schaarup.

Har du ikke mulighed for at deltage på dagen, kan du her se et udpluk af dragterne og en flot film udarbejdet af Troels Graakjær/Gray Sparrow Production:http://www.graysparrowproductions.c...
se en video præsentation af kollektionen her

Igen i år lancerer CHOPAR to nye store kollektioner til konkurrence- og opvisningsholdene. Kollektionerne indeholder endnu flere nyheder og designs end de tidligere år. De er samtidigt krydret med mange nye materialer og helt nye muligheder for at give tøjet dit helt eget udtryk.  

Europæisk satsning

CHOPAR vokser allerede stærkt i udlandet og er godt funderet i Norge, Sverige og Island, hvor vi har leveret til mange dygtige gymnaster; eksempelvis det norske TeamGym landshold, Oslo Turn og det svenske juniorlandshold i TeamGym. Næste mål er at få succes i Tyskland, hvor vi søger en sælger til at varetage salget til de tyske kunder. Læs mere om mulighederne her:
Salgskonsulent med gymnastik i blodet søges


Stor satsning på team- og chillwear

For at støtte op om det nye brand bliver der i løbet af sommeren udviklet en helt ny kollektion af spændende team- og chillwear, hvor der indgår de allernyeste trends og designs. Der vil både være produkter, som er helt nye ift. teamwear til både hold, skoler og instruktører, men også en masse smarte designs, som er tilpasset den enkelte atlet. Glæd jer – det bliver rigtig fedt!

Endnu flere fordele og mere nærhed  

Vi vokser og vi bliver større, men der kommer også mange fordele for dig. Vores indkøbsstyrke vil stige, vores set-up bliver endnu mere professionelt, hvilket vil resultere i færre fejl, større kollektioner og mange flere muligheder for at designe din helt egen dragt hos os. Samtidig holder vi fast i princippet om at der er knyttet en fast kontaktperson til den enkelte forening og efterskole, hvilket sikrer at nærheden og forståelsen er intakt.